Tyverier

Tyve ville stikke af fra politiet

Patruljevogn på tværs af Strandvejen i Hou tvang flugtbil til at køre fast i snedynge.

To formodede indbrudstyve blev ved 13-tiden tirsdag eftermiddag anholdt på Strandvejen mellem Hals og Hou. De to mænd havde i deres bil mistænkelige varer, der fik politiet til at anholde dem sigtet for indbrud. De to forsøgte at stikke af fra politiet, men en politibil placeret på tværs af Strandvejen tvang de formodede tyveknægte til at køre af vejen og ind i en stor snedynge, hvorefter de blev anholdt. Vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg vil ikke fortælle nærmere om tyvekosterne i bilen, da politiet fortsat efterforsker sagen. Fremstilles i grundlovsforhør - Vi var i forvejen i Hals-området, da vi ved 12.15-tiden havde fået en anmeldelse om et indbrud, hvor vidner havde set to mand forsvinde i en bil med stjålne nummerplader. Derfor kunne vi hurtigt sætte efter de to, da de blev spottet af en patrulje, forklarer vagtchefen. Poul Badsberg forventer, at de to formodede indbrudstyve fremstilles i et grundlovsforhør onsdag formididag.