Tyveknægt forstyrret under indbrud

Tyvekoster samlet i bunke, men intet stjålet ved indbrud i villa i Brønderslev

Jens Hukiær
Arkivfoto
Indbrud 12. oktober 2018 12:56

BRØNDERSLEV: En tyveknægt er formentlig blevet forstyrret i sit forehavende, da han i tidsrummet fra onsdag klokken 15 til torsdag klokken 13 brød ind i en villa på Elmevej i Brønderslev.

I hvert fald blev der ikke stjålet noget.

- Det er et lidt usædvanligt indbrud, for tyven brød et vindue i indkørslen til villaen op. Herfra har folk frit kunnet se indbruddet, hvis det er sket i dagtimerne, forklarer politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Men indenfor lå der tyvekoster samlet i en bunke, og derfor kunne meget altså tyde på, at indbrudstyven er blevet forstyrret og derfor har opgivet at få sine koster med sig.

- Hvis nogen har set noget på Elmevej i det pågældende tidsrum, hører vi da meget gerne om det, siger politikommissæren.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...