Tyverier

Tyveknægt med hang til biler

DØSTRUP:En tyveknægt med hang til biler har været på spil i Døstrup. Fra en Toyota Carina parkeret på Døstrupvej er der stjålet en Blaupunkt autoradio og 1 Nokia mobiltelefon. Bilen var formentlig ikke låst. Fra en hvid VW transporter er der i samme tidsrum stjålet diverse el-håndværktøj. Bilen holdt på gerningstidspunktet på Finderupvej i Døstrup. Tyven har opbrudt venstre fordør opbrudt. Endelig er der fra en Mitshubishi stjålet et Mio navigationsanlæg. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at opbryde højre fordør. Tyveri og indbrud i bilerne blev begået i tiden mellem onsdag kl. 17. og torsdag kl. 20. HOBRO: En tømrer slap med overfladiske skrammer, da han i forbindelse med arbejde på en landejendom på Randersvej i Hobro styrtede ned gennem et råddent staldloft. Han landede på ladegulvet - et fald på to og en halv meter. Arbejdstilsynet undersøgte i går ulykkesstedet. HOBRO: En yngre kvinde har anmeldt, at hun i forbindelse med et besøg på restaurant Ludwig i Hobro har fået stjålet sin mobiltelefon. Tyven snuppede telefonen fra hendes taske, mens hun sad og småsov i en sofa. { MARIAGER: Mariager Skole har taget afsked med sin pedel gennem 31 år Ole Bregendal. Han blev hentet på sin bopæl på Udsigten, og siddende på en vogn bag skolens lille traktor blev han hyldet af elever og lærere, der stod langs hele ruten med flag. Alle elever kender Ole Pedel næsten fra første skoledag, faktisk tror de fleste i starten, at det er ham, der ejer skolen. Hans stille, rolige og hyggelige facon kombineret med de talrige gange, han har reddet ”bortfløjne” bolde ned fra taget på skolen eller gymnastiksalen, gør ham til elevernes ven. Han er kendt for sin store pligtfølelse, loyalitet, kreativitet og mange gode menneskelige kvaliteter. På skolen har man pr. 1. oktober ansat Lars Brink, Hobro, ny pedel.