Tyvekoster for en million fundet i Pandrup

Hjørring Politi har anholdt en 30-årig mand fra Aalborg, der sigtes for hæleri. En gård i Pandrup, hvor han blev anholdt, var fyldt med tyvekoster.

Aalborg 1. september 2004 16:51

Der blev på gården på Skjødsholmsvej fundet fire biler - af mærket BMW og Chrysler - en båd og en trailer. Det stjålne har en værdi af en million kroner. Da den 30-årige blev anholdt havde han et oversavet jagtgevær og 20 skarpe skud hos sig i bilen. Politiets teknikere er i gang med at undersøge ejendommen. Den 30-årige blev sidst på eftermiddagen i et grundlovsforhør i kriminalretten i Brønderslev varetægtsfængslet i to uger, sigtet for hæleri. Hjørring Politi leder i øjeblikket efter flere personer, som kan være impliceret i sagen. Da der menes at være flere personer involveret, begærede vicepolitimester Morten Holm dørene lukket, og det ønske fulgte dommeren. Dørlukningen skete på baggrund af omfanget af sagen, og dommeren mener også, at den 30-årige kan være med til at skade efterforskningen.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...