Tyverier

Tyvekoster hang ud af bilen

AALBORG:Tyvekosterne var ikke pakket væk, da Aalborg Politi søndag morgen stoppede en bilist i øgadekvarteret. Bilisten kom kørende med en scooterknallert, der halvvejs hang ud af bagagerummet. Og ved nærmere undersøgelse viste det sig, at scooteren kort forinden var fjernet fra John F. Kennedys Plads. Føreren af bilen er sigtet for tyveri/hæleri af knallerten, og det samme er to andre personer, som også var med på turen. Desuden er føreren sigtet for spirituskørsel.