Tornby

Tyven fandt noget bedre

Byttede stole i sommerhus i Tornby

TORNBY/SKIVEREN:Et indbrud i et fritidshus på Krage Klit i Tornby fik en lidt spøjs krølle på halen: Lørdag i tidsrummet mellem klokken ni og 15 er en dør brudt op, hvorefter en tyv har stjålet en Wegner-gyngestol. Det er der for så vidt ikke noget usædvanligt i, men Nordjyllands Politi oplyser, at gerningsmanden har efterladt en højrygget sofastol, der ikke stammer fra dette sommerhus - altså som om, vedkommende har fundet noget bedre og byttet stole. Ifølge politiassistent Anni Brix, Lokalpoliti Hjørring, er det uklart, hvor den efterladte stol stammer fra p.t.. Der har også været indbrud i et fritidshus på Orionvej i Skiveren. Her er et vindue blevet brudt op, hvorefter tyven har snuppet en knivblok med knive, en kobber-bordlampe af mærket Menu samt syv loftslamper af mærket &Tradition.

Indbruddet er sket i løbet af september.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst