Tyverier

Tyven har stjålet flere års ferieminder

Anne Christiansen havde alle sine private billeder liggende på computer

Anne og Dennis Christiansen har mistet flere år billeder fra familiefester og rejser, da familiens bærbare computer blev stjålet. Nu har de kun en stak papirbilleder og ærgrelsen tilbage.
foto: per kolind

Anne og Dennis Christiansen har mistet flere år billeder fra familiefester og rejser, da familiens bærbare computer blev stjålet. Nu har de kun en stak papirbilleder og ærgrelsen tilbage. foto: per kolind

VEJGAARD:Husk at gemme en kopi. Sådan lyder en grundregel til computerbrugere, og Anne Christiansen fra Vejgaard har lært på den hårde måde, hvad der kan ske, hvis ikke man bruger backup. For nylig var der indbrud i familiens hus på Langgade, og da tyven først have skaffet sig adgang vis en bagdør og lukket familiens gravhund ind i et værelse, blev hele huset ryddet for en masse elektronisk isenkram. Stor udlandsrejse væk Og desværre fik gerningsmanden snuset sig frem til familiens bærbare computer på 1. sal. Den rummede nemlig flere års private billeder af familiebegivenheder, fester og andre fornøjelige stunder. Blandt andet fra en et år lang rejse til Australien, New Zealand og Thailand. Desuden var harddisken også gemmested for alle andre private billeder, som Anne og hendes kæreste har taget med digitalkamera siden 2003. Tiden bare gået Men nu er computeren væk og dermed også mange kære minder fra uforglemmelige oplevelser. - Jeg arbejder selv med computer til hverdag, så jeg ved godt, at man skal tage backup. Men tiden er bare gået, uden at jeg har fået det gjort. Men jeg er jo nok ikke den eneste... det har i hvert faldet givet mig stof til eftertanke, så det ikke sker igen, siger Anne Christiansen, som har en smule billeder fra de store rejser. Blandt andet videooptagelser og nogle papirbilleder. Husk backup Som mange andre er Anne Christiansen gået over til digitalkamera, og det betyder, at der altid bliver taget lidt ekstra billeder. Og ganske givet som mange andre plejer Anne at tømme kameraets memorycard over på computerens harddisk. - Jeg må indrømme, at jeg slet ikke havde tænkt på, at det kunne ske. Og desværre har cd-rom brænderen også været i stykker, så alle billederne lå kun på computeren, siger Anne, som i forsøg på at få sine billeder retur har indrykket en annonce i Vejgaard Avis, hvor efterlyser sin bærbare computer af mærket Toshiba. Hun er dog ikke optimist, men en ting har hun lært. Fremover skal der altid tages backup.

Forsiden