Tyverier

Tyven løb med elektronik

Der forsvandt en hel del elektroniske apparater ved et indbrud i en villa på Neestvej i Ingstrup.

Blandt kosterne var bl.a. to bærbare computere af mærkerne Acer og HP, en stationær computer, et Konica digital kamera, et JVC videokamera og en Philips fladskærm. Tyveriet er begået torsdag i tidsrummet kl. 16-22, fortæller Jens Erik Poulsen ved Nordjyllands Politi i Hjørring.