Tyven må være stedkendt
- Det er en person, der er stedkendt. Det mener indehaver af Det Lille Stengalleri, Hedelundsgade 8 i Brønderslev, Bent Bruun.

Den største fugl vejer 50 kilo.
Mellem klokken 24 og klokken 6.30 natten til lørdag er der stjålet tre kunstværker i granit fra galleriet, der er indrettet i haven. Der er tale om to fugle og en kaffebønne. Den største granitfugl vejer 50 kilo. - Den er brugt til udstilling, og er ikke til salg, fortæller Bent Bruun. Han mener, at det kan være personer, der har været på besøg i galleriet, der har været på spil. Tyven er kommet ind fra Valdemarsgade, hvor en låge er brudt op. Censoren til projektører er drejet, så lamperne ikke er tændt. Bent Bruun og politiet er interesseret i at høre fra folk, der har hørt eller set noget.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.