Tyveri

Tyven sagde "sorry" - og forsvandt

Politiet efterlyser ca. 25-årig mand for tyveri af motocross-cykel i Thisted

Arkivfoto

Arkivfoto

THISTED:Ejeren fik sin motocross-cykel tilbage. Tyven gav slip på den med et hurtigt "Sorry!". Men gerningsmanden forsvandt.

Episoden fandt sted torsdag ved 11-tiden i Thisted, kort efter at manden havde klippet hængelåsen til et kælderrum i Nørregade over og var forsvundet med motocross-cyklen.

Tyveriet blev opdaget af ejerens kæreste, hvorefter ejeren satte efter tyven - og fik fat på ham og motorcyklen cirka en halv kilometer fra bopælen.

Lokalpolitiet i Thisted oplyser, at tyven beskrives som ca. 25 år, 175 cm høj og østeuropæisk af udseende. Han var spinkel, havde sort, kort hår og var iført en sort, softshell-lignende jakke og grønne bukser med lommer på siderne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst