Tyvene havde travlt

Tyverier 17. september 2002 16:45

Flere steder i Frederikshavn havde indbrudstyvene en travl nat i nat. Et autoværksted på Grønlandsvej fik natten til tirsdag stjålet en PC'er, et digitalkamera, seks kundebilnøgler og en autoradio af mærket Blaupunkt. Tyvene kom ind ved at ødelægge en rude i en port. Også en genbrudsbutik på Grønlandsvej har haft indbrud. Også her har tyvene skaffet sig adgang gennem et vindue. Alt er gennemrodet, men man har ikke kunne konstatere, om der er stjålet noget. Kontanter stjålet fra Ungdomscentret Der har været indbrud i Ungdomscentret på Rømøvej. Der er stjålet kontanter, men beløbets størrelse er ikke opgjort. Tyv overrasket Natten mellem lørdag og søndag kravlede en person ind ad badeværelsesvinduet i en villa på L.P. Houmøllersvej. Beboerne vågnede og overraskede den indtrængende, en hætteklædt mand, der tog benene på nakken. To indbrud samme sted Badmintonhallen var mandag aften og nat udsat for indbrud hele to gange. Ved det første blev et kasseapparat ødelagt. Lige over midnat var den gal igen. Denne gang pågreb politiet to unge mænd med tyvekosterne på sig. De var stadig i hallen, da patruljevognen ankom. Det er endnu uvist, om det er de samme, der står bag begge indbrud. Computer stjålet fra skole Abildgårdskolen har mistet en computer, der stod i et klasselokale. Tyven har ødelagt et vindue og er kommet ind ad den vej.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...