Tyverier

Tyvene løb med musikanlægget

} B&O Mandag eftermiddag eller aften - i hvert fald på et tidspunkt mellem klokken 15 og 22 - blev der begået indbrud på en villa på Kathrinevej i Storvorde. Tyven eller tyvene brød ind gennem en terrassedør og forsvandt med et B&O anlæg inklusiv højttalere. } BADMINTON: Sejlflod Badminton Club (SBC) har fortsat sin første kamp i jyllandsseriens nedrykningsspil til gode, efter at den planlagte kamp mod Team Silkeborg blev udsat, men lørdag venter Århus-klubben Solbjerg. Sejlflod-holdet ligger trods den udsatte kamp på tredjepladsen med seks point efter St. Restrup fører med ni point og Brønderslev, der slog Solbjerg 13-0, med otte. } SPILDEVAND: En tv-inspektion af spildevandssystemet fra Egense Skanse har vist, at der er indsivning af vand, hvor spildevandssystemet består af betonbrønde og -ledninger. Det giver problemer med driften af spildevandssystemet og kvælstoffjernelse på Mou Renseanlæg i vinterhalvåret. Det nye sommerhusområde ved Tøtmosen kobles snart til transportledningen fra Egense Skanse til Mou Renseanlæg, og det vurderes som en yderligere belastning. Derfor har Nordjyllands Amt stillet krav om, at det indsivende vand skal nedbringes før der kan gives tilladelse til tilslutning i sommerhusområdet. Teknisk udvalg søgt om en anlægsbevilling på 700.000 kroner til udbedre spildevandssystemet. } MANSARDTAG: Teknisk udvalg vil ikke give tilladelse til en ansøgning om at opføre et enfamiliehus med mansardtag på Beritvej. Dermed fastholder udvalget sin indstilling fra mødet 12. oktober 2004, som økonomiudvalget havde bedt teknisk udvalg om at revurdere. I beslutningen henleder teknisk udvalg til, at "det fremgår af den allerede gældende lokalplan for området, at der på alle måder lægges op til moderne og eksperimenterende byggeri i et moderne arkitekturudtryk".