Tyverier

Tyvene tog for sig i Torvesalonen

Frisør fik uønskede natlige gæster, som løb med lidt af hvert.

SKØRPING:Tyvene har taget godt for sig under et indbrud i Torvesalonen på Jyllandsgade i Skørping mellem klokken 23 tirsdag og onsdag morgen. Indehaveren savner efter en foreløbig opgørelse diverse skønhedsprodukter, hårvoks, føntørrer og fladjern. Men også computer og fladskærm er forsvundet efter et indbrud, hvor tyvene har opbrudt fordøren.