Tyverier

Tyveri af båd på stranden i Ertebølle

En bådejer i Ertebølle har mistet sin 14 fod lange glasfiberbåd, der lå placeret på stranden for enden af Ertebøllevej.

Tyveriet er sket i perioden fra midt i februar og frem til 23. marts. Båden er hvid med en orange stribe langs kanten samt navnet Julsvej på siden. På samme tid er der også stjålet en ophalertrailer af jern på stedet.