Tyverier

Tyveri af et tons frosne krebs

} I weekenden er der stjålet knap 100 kasser med 10 kilo frosne krebs i hver fra en sættevogn, der holdt parkeret på parkeringspladsen ved mejeriet i Nørager. Tyven har klippet plombering over til en dør i siden af sættevognen, og Hobro Politi har i øjeblikket ingen spor efter gerningsmanden eller mændene. En chauffør hos vognmandsfirmaet Svend Munkholm i Haverslev havde hentet sættevognen i Padborg, og de mange krebs skulle efter planen være afleveret hos en importør i Hirtshals mandag. Hos vognmandsfirmat kender man ikke værdien af de mange kilo krebs, der er importeret fra Syderuropa. Resten af sættevognen var fyldt med løg og andre grøntsager, som dog ikke har haft tyvens interesse.