Tyverier

Tyveri af nummerplader falder

Efter flere år med stigning går udviklingen nu den anden vej

Efter flere år med en stigning i tyverier af nummerplader, så er der i år sket et fald i den nordjyske politikreds. Arkivfoto: Thomas Hansen

Efter flere år med en stigning i tyverier af nummerplader, så er der i år sket et fald i den nordjyske politikreds. Arkivfoto: Thomas Hansen

NORDJYLLAND:Efter flere år med en stigning i tyverier af nummerplader, så er der i år sket et fald i den nordjyske politikreds.

Det bekræfter politikommissær Kristian Thomsen, Nordjyllands Politi.
I perioden januar til oktober 2011 blev der stjålet 1.088 nummerplader, mens der i samme periode i år blev stjålet 865 nummerplader.
Det er et fald på 223 tyverier.
Dermed er der i Nordjylland den stik modsatte udvikling i forhold til i Østjylland, hvor der i år er 2.300 tyverier af nummerplader mod godt 1.300 året før.

For nemt at tage pladerne

Kristian Thomsen er tilfreds med udviklingen i det nordjyske.

- Men der er ingen tvivl om, at der skete en stor stigning i tyverierne i forbindelse med, at nummerpladserne blev klipset og ikke skruet fast, siger han.
Det gør det nemlig let at tage nummerplader fra en bil, og derfor lyder det gode råd fra politiet.
- Skru eller lim nummerpladerne fast.

Kan være svært at opdage

De stjålne nummerplader bruges helt overvejende til biler i forbindelse med forbrydelser.

- Det kan være indbrud, tyveri, for høj fart eller tanke benzin uden at betale, siger politikommissæren.
Og der kan gå lang tid, inden snyderiet opdages.
- De erfaren tyve tager nummerplader fra en bil af samme model, som den de kører i, og derfor kan det være svært for patruljer at opdage, at en bil er forsynet med stjålne plader, siger Kristian Thomsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.