Tyverier

Tyveri af olie

Sommerlandet ramt af olietyve

Olietyve huserer i sommerlandet i vinter, Politiet har fået yderligere to anmeldelser om tyveri af olie i Østvendsyssel. Det drejer sig om 1000 liter fra en ejendom på Lodskovvadvej og 1400 liter fra en ejendom på Kandestedvej i Hulsig. Tyveri på Lodskovvadvej skete natten mellem fredag og lørdag og tyveriet på Kandestedvej i dagene - eller nætterne - forud. I Østvendsyssel var to personer uafhængigt af hinanden årsag til, at brandfolk kom på arbejde i weekenden. Der skete begrænset skade, men i begge tilfælde venter der de uheldige en bøde for overtrædelse af brandlovgivningen. Den ene udrykning gik til Aalborgvej i Dybvad fredag morgen. Her havde et tændt stearinlys sat ild i nogle kunstige blomster. Den anden udrykning gik til en lejlighed på Rimmersvej i Skagen søndag morgen kl 05.30. Her havde beboeren sat suppe på komfuret, men var faldet i søvn, hvorefter suppen brændte på.