Tyverier

Tyveri af pengeskab

HANSTHOLM:Onsdag i perioden mellem 11.30 og 13.30 sneg en eller flere tyve sig ind ad en ulåst terrassedør på Havremarken i Hanstholm, og de stjal et pengeskab, der indeholdt 5000 kroner i kontanter, nogle smykker og personlige papirer. Pengeskabet vejede 40 kilo. Politiet har et par spor at gå efter, men endnu har man ikke pågrebet de skyldige, oplyser vagthavende hos politiet.