Tyverier

Tyveri fra lastbiler

{ NÆSTVED: Natten til fredag anholdt politiet seks polakker, som man mistænker for at stå bag en række tyverier fra lastbiler. Regionen har i de seneste dage været plaget af en del tyverier, hvor gerningsmænd har snittet presenningen op på lastbiler og er rendt med bl.a. fladskærme og anden elektronik. - Tre af de mistænkte blev anholdt ved en lastbilsparkeringsplads, hvor de udviste mistænkelig adfærd. Og senere blev tre personer, som også virkede mistænkelige, set i to biler ved Transportcentret i Slagelse, siger den vagthavende hos politiet. /ritzau/