Tyveri fra plejehjem

Tyverier 1. juli 2003 08:00

Nogle smykker er blevet stjålet fra en aflåst skuffe på plejehjemmet Risagerlund i Bredgade. Det drejer sig blandt andet om en Bismarch Halskæde og en hvid perlekæde. BRØNDERSLEV Indbrud i DcH DcHs klubhus på stadevej har været udsat for indbrud. En eller flere tyve har knust en termorude og stjålet to kasser øl. BRØNDERSLEV Indbrud i Centralcaféen Centralcaféen i Nørregade har været udsat for indbrud. Der er stjålet en video og nogle kontanter. JERSLEV Små kræmmere solgte ud Til børnekræmmermarkedet på Jerslev Marked var der 14 stande, bemandet med børn, der solgte ud af legetøj og andre ting, de var vokset fra. Mange ting faldt i andre børns smag eller blev købt af bedsteforældre som supplement til legekassens indhold til glæde for børnebørnene. Børnekræmmerne indkasserede foruden fortjenesten en gratis sodavand og en fribillet til Nordisk Tivolipark. JERSLEV Marked gav lejrpenge I den kommende uge deltager 28 KFUM-spejdere fra Jerslev i Ås-lejr på Thorup Hede. Det er en begivenhed, som spejderne hvert år ser hen til med stor forventning. Et ophold på spejderlejren koster 985 kr., men i Jerslev har KFUM-spejdernes grupperåd vedtaget at give et tilskud på 400 kr. til hver spejder, så forældreudgiften bliver reduceret til 585 kr. Indtjeningen i kaffeteltet på Jerslev Marked er medvirkende til, at gruppen er i stand til at yde dette tilskud. BRØNDERSLEV Frimærkedag i markedshallerne På Brønderslev Antik- og Kræmmermarked i Valdemarsgade i Brønderslev er der i dag frimærkedag med salg, bytte og vurdering. BRØNDERSLEV Møde med Frederikshavn-missionær Indre Mission har i eftermiddag, tirsdag, møde med indremissionær Henry Christensen, Frederikshavn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...