Tyverier

Tyveri og hærværk

Det har været en sort weekend for Hyundaiforhandler Torben Jensen Automobiler A/S på Industrivej i Aars. Først har 15 splinternye biler fået knust ruder. Bilerne var udstillet uden for butikken. Tyvene tog bilernes radioanlæg samt kasserne til de nye radioer. Derved har de formentligt lettere ved at sælge radioerne. Indehaver Lars Kjærsgaard har endnu ikke noget overblik over, hvor mange tusinde kroner, som tyvene har gjort skade for. - I dag har vi haft travlt med at støvsuge alle bilerne for glasskår. Først derefter kan vi se, om der er nogle følgeskader. Men vi skal i hvert fald i gang med at sætte nye ruder i samtlige biler, siger Lars Kjærsgaard. Senere var ubudne gæster igen på visit. En rude til butikken er smadret, men tyvene har formentlig ikke fået noget med sig denne gang.