Tyveri på Rovvig Efterskole

10 industrisymaskiner blev mellem søndag og mandag stjålet fra skolen

Niels Hansen
Den nu lukkede Rovvig Efterskole har haft ubudne gæster mellem søndag og mandag. Arkivfoto
Morsø 1. september 2015 09:53

ERSLEV: Kriminelle elementer har igen udset sig de tomme bygninger, der husede Rovvig Efterskole, til tyverier.

Lokalerne er åbenbart ikke helt tomme, for ifølge poltiet blev der mellem søndag og mandag fra et lokale stjålet 10 styk industrisymaskiner af mærket Pfaff og en enkelt ”overlocker” af mærket Danina.

Indbruddet skete via et tophængt vindue, som blev brudt op med et koben.

Ifølge politiet i Thisted er den samlede værdi af maskinerne omkring 55.000 kroner.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...