Tyverier

Tyverier ved aftenstid

Bærbare pc'ere og anden teknik er populær hos indbrudstyve. Det måtte bl.a. to familier sande mandag aften.

Mellem kl. 16.30 og 19 mandag aften brød en tyv ind i en villa på Hollenstedvej i Brønderslev. Tyven kom ind ved at bryde et vindue op og tog en bærbar pc med sig. Men det var ikke det eneste sted, tyvene var på spil mandag aften. Mellem kl. 17 og 21 brød en tyv ind i en villa på Bålhøj i Brønderslev. Tyven tog et kamera fra villaen.