Naturvidenskab

U-landene rammes hårdest

Når klimaet ændres og temperaturerne stiger pga. drivhuseffekten er følgerne ikke ligeligt fordelt. De fattigste lande og befolkninger vil komme til at lide først og mest. Det burde være det vigtigste argument for at begrænse CO2-forureningen i verdens rigeste lande.

Der er tre årsager til, at disse regioner er vanskeligt stillet: For det første har de allerede en højere gennemsnitstemperatur end udviklede regioner og lider under store variationer i regnmængden. For det andet er udviklingslandende - særligt de fattigste - afhængige af landbrug, som er den mest klimasensitive af alle økonomiske sektorer. For det tredje betyder de lave indkomster, at de vil have særligt svært ved at tilpasse sig klimaforandringerne. Samlet set vil Klimaforandringer sandsynligvis reducere de allerede lave indkomster, forværre sundhedstilstanden og forøge dødeligheden i udviklingslandende. Jordbrugernes faldende indkomst vil forøge fattigdommen. Det tragiske er, at de fleste U-lande er fuldstændig uden skyld i klimaforandringerne. Det er verdens industrialiserede nationer, der primært har skabt den globale opvarmning. Derfor har vi også et kæmpe moralsk ansvar over for dem den rammer hårdest. Vigtigst er det selvsagt, at vi straks går i gang med at nedbringe CO2-udledningen i et markant hurtigere tempo, end det sker nu. Men derudover må vi også være indstillede på at hjælpe økonomisk i de U-lande, som allerede nu rammes hårdt af den globale opvarmning.