U17-piger hos B52/AFC

Pigerne træner allerede i denne uge

AALBORG:Dansk Boldspil Union (DBU) har fra efteråret 2014 indført en ny aldersopdeling i pigefodbold. Således er der indført en U17-række for piger født i 1998 og 1999. Som en af de eneste Aalborg-klubber kan B52/AFC tilbyde de unge piger at spille fodbold i Mesterrækken.

Klubben har ansat Benny Andersen, der senest har trænet U15-pigerne i naboklubben Gug. Tidligere har Benny Andersen trænet drengespillere i Skalborg, fortæller Morten Mønnike-Hald.

Træner og pigerne glæder sig så meget til at komme i gang med den nye sæson, at de mandag og onsdag i uge 26 træner kl. 17-18.30 på anlægget på Scoresbysundvej.

Truppen består primært af spillere fra B52/AFC og fra Gug Boldklub, ligesom der forventes tilgang fra øvrige piger, der gerne vil være med, hvor det er sjovt – på mere end én måde.

Med etablering af det nye hold har B52/AFC vist, at de vil være med i dansk pigefodbold, at klubben prioriterer pigefodbold og at der fortsat er grøde i klubben.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden