U21 uden Ajax-komet i Aalborg

Kasper Dolberg er rejst skadet hjem fra afgørende kvalifikationskamp

U21-landsholdet møder tirsdag Rumænien i Aalborg. Foto: Claus Søndberg
Sport 5. september 2016 11:56 - Opdateret 5. september 2016 13:35

KØBENHAVN: Danmarks U21-landshold i fodbold må klare sig uden Ajax-angriberen Kasper Dolberg i den afgørende EM-kvalifikationskamp mod Rumænien tirsdag.

Kasper Dolberg, som scorede til 4-0 i sejren over Wales forleden, bliver afløst af FC Midtjyllands Mikkel Duelund.

Dansk Boldspil-Union (DBU) melder på Twitter, at Kasper Dolberg "udgår med en muskelproblematik".

Danmark fører sin kvalifikationsgruppe med tre point foran netop Rumænien, og med en sejr i tirsdagens hjemmekamp er Niels Frederiksens tropper klar til EM næste år, selv om der resterer to kampe.

Kampen mod Rumænien spilles i Aalborg klokken 18.45.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...