Uafgjort og så hjem for at pakke

HJØRRING:Danmarks bedste kvindelige fodboldhold lige for tiden Fortuna Hjørring spillede i går uafgjort 1-1 i den anden træningskamp mod norske Arna Bjørnar på få dage. Dermed kom nordmændene bedre med end i den første kamp i torsdags, som nordjyderne vandt 2-0. Janni Arnth bragte ellers Fortuna på sejrskurs midt i første halvleg, og nordjyderne holdt nullet helt til få sekunder før tid. så fik nordmændene udlignet. - Defensiven var godkendt, offensivt spillede vi ikke så godt som i torsdags. Men det var god træning på en god bane og mod et godt norsk hold. Vi skiftede lidt ud, bl.a. fordi May Christensen og Mette V. Jensen fik småskader, men så fik de unge chancen, og de gjorde det fint, konstaterede cheftræner Flemming Nielsen, inden turen gik hjem for at pakke. I dag rejser hele Fortuna-truppen med trænere og ledere til Belek i Tyrkiet, hvor den de kommende dage står på træningslejr i noget varmere omgivelser end det kolde Hjørring.Jens