Uanstændigt

Aalborg 3. august 2007 06:00

HJÆLP: Det er kommet mig for øre, at psykiatrisk skadestue i Aalborg har måttet sige nej til at behandle adskillige teenagere med psykiske problemer, da de var under 18 og i øvrigt henvendte sig til skadestuen uden for normal åbningstid. Her tager man nemlig kun imod nye patienter inden for almindelig arbejdstid, og det er således ikke muligt at få hjælp i weekenden eller om aftenen. Den ene af de unge forsøgte sig derefter uden held med selvmord. Jeg mener, at et samfund skal vurderes på, hvordan det behandler sine svageste, og det er derfor fuldstændig uanstændigt at nægte disse unge hjælp. Her må politikerne gribe ind og komme de unge og deres pårørende til hjælp. Jesper Stormly Enevoldsen folketingskandidat for SF i Nordjylland og historiker, Blegkilde Alle 4D, 1, Aalborg

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...