Udland

Ubådslyd kom fra taxabåd

Stockholm: Mystiske lyde i Hårsfjärden syd for Stockholm i 1982 kom næppe fra en fjendtlig ubåd, men fra en taxabåd ved navn Amalia. Det er konklusionen på en ny undersøgelse fra det svenske Totalforsvarets Forskningsinstitut, FOI. FOI er kommet frem til konklusionen efter med nye metoder at have analyseret en lydoptagelse, som det svenske søværn optog. Optagelsen førte i 1982 til en intensiv jagt efter mistænkte fjendtlige ubåde i skærgården syd for Stockholm./ritzau/TT