Ubalance på de skrå brædder FORSKEL: Ringere løn, kortere karriere og få roller. Kvindelige skuespilleres arbejdsforhold halter i forhold til mandlige kolleger, viser ny europæisk undersøgelse

Det halter stadig med ligestillingen på de skrå brædder. En ny undersøgelse foretaget i 21 europæiske lande peger på en række uligheder mellem kvindelige og mandlige skuespilleres adgang til arbejde på tv, film og teater.Foto: Scanpix

Det halter stadig med ligestillingen på de skrå brædder. En ny undersøgelse foretaget i 21 europæiske lande peger på en række uligheder mellem kvindelige og mandlige skuespilleres adgang til arbejde på tv, film og teater.Foto: Scanpix

Det halter stadig med ligestillingen på de skrå brædder. En ny undersøgelse foretaget i 21 europæiske lande peger på en række uligheder mellem kvindelige og mandlige skuespilleres adgang til arbejde på tv, film og teater. Uanset hvilket land skuespillerne kommer fra, synes tendensen klar: De kvindelige skuespillere har kortere karriere. Flere kvinder end mænd tjener meget lidt på deres scenekunst, og de ser deres køn som en ulempe i forhold til at få arbejde. Endelig er kvinderne mere negative i forhold til, hvor realistisk deres køn og alder er repræsenteret i roller. Den 42-årige skuespillerinde Sarah Boberg genkender delvist billedet fra sin egen karriere. - Jeg tror, man stort set tjener det samme. Men der er færre interessante kvindelige roller, og der er mere arbejde at få som ung. Når man når op over 40 år, så kan man gå nogle hårde år i møde, siger Sarah Boberg. Undersøgelsen har forskellige bud på, hvordan man skaber balance i rollefordelingen. Eksempelvis skal der laves flere roller til kvinder over 35, der skal være en større åbenhed hos castere, instruktører og producenter, og endelig kan man begynde at omskrive manderoller til kvinderoller. Det sidste løsningsforslag tror Sarah Boberg ikke på: - Vi skal ikke begynde at skrive roller om. I stedet skal manuskriptforfattere tænke mere på, hvilken verden vi lever i og tage udgangspunkt i den. Kvinder kan også sagtens være omdrejningspunktet for en film. Tag eksempelvis hovedrollen som den kvindelige journalist i "Flygtningen", der spilles af Iben Hjejle. Men der bliver stadig bare skrevet flere mandlige hovedroller, siger Sarah Boberg. Kvalitet mangler Professor i medie- og kulturforskning ved Syddansk Universitet Kirsten Drotner mener heller ikke, at man skal begynde at lave kønsskifteoperationer på roller, for hun ser "stadig gerne mandlige roller i alle afskygninger". Men det samme skal gælde på kvindesiden, og her mangler der "kvalitet og mangfoldighed". - Det handler om at få flere på banen, som fortæller flere forskellige slags historier, og vi skal have flere til at finansiere de historier. Hvis vi kun finder penge til den store, brede mellemvare, så bliver det vanskeligt at bryde med den her vanetænkning. Derfor er det fantastisk vigtigt at have nogle, der tør gå forrest, siger Kirsten Drotner og nævner som eksempel instruktøren Lone Scherfig som et forbillede. Hos Dansk Skuespillerforbund vil man nu arbejde endnu mere intenst med ligestilling. - Det er helt nødvendigt, at vi inden for både film, scenekunst og medier tager mangfoldighed og ligebehandling alvorligt. Vi arbejder i en branche, som i høj grad kan være med til at påvirke ligebehandling i samfundet som helhed med de billeder, vi skaber af mænd, kvinder, etniske minoriteter og handicappede, siger Johannes Mannov, der er formand for Dansk Skuespillerforbunds Ligebehandlingsudvalg. /ritzau/