Ubehagelige metoder

Mediernes metoder bliver mere og mere ubehagelige. Nu er journaliststanden også begyndt at bruge provokatører i nyhedstjenesten.

Journalistik 10. marts 2007 20:02

I flere uger har journalister fra B.T. forklædt som kødgrosserer tilbudt en række restauratører kød, der var gået ud over den sidste salgsdag. Provokatørerne forsøgte med held at lokke restauratørerne til at begå en ulovlig handling. Derefter blev de såkaldt kriminelle hængt ud til spot og spe på avissiderne Den slags fremgangsmåder kaldes under cover-journalistik. Selvsagt er det forbudt politiet at bruge den slags adgangsveje. Heldigvis må man sige. Metoden er usædvanlig lusket. Danmarks Radio er toneangivende inden for den type journalistik. Institutionen støttede da også straks op om BTs handlinger. DR-nyhederne kaldte ligefrem kødet for råddent, som om restauratørerne havde tænkt sig at servere sundhedsfarligt kød for deres gæster. Det har ikke ét spisested gjort og ville heller ikke overleve en sådan adfærd. Løgn og kampagnejournalistik har gode kår i DR. Som sagt er Danmarks Radio førende i brugen af uetiske metoder. Lad os tage et eksempel, som læserne husker. Det drejer sig om DR’s undersøgelse i maj måned af forholdene på et plejehjem i København. Den viser journalistmagernes hårdhed og umoralske holdning. Med skjult kamera brød en af DR’s agenter ind på plejehjemmet Fælledgården. Journalisten spillede med falske kort, opholdt sig på arbejdspladsen i længere tid, optog grimme samtaler og skandaliserende billeder. Politisk skåret til og den var hjemme. Den bedste sendetid blev ryddet og plads reserveret til opfølgende kampagner et par uger frem. Det er godt fjernsyn, sagde redaktørerne på TV 2 til hinanden og tog ved lære. Afsløringer giver point i den journalistiske branche. TV 2 hyrede en lejesvend fra Bastard Film til at gøre det beskidte arbejde. I tre måneder opholdt journalist Adam Dyrvig sig på institutionen Strandvænget i Nyborg. Han gav sig ud for at være vikar. Med skjult kamera optog han 125 timers video af forholdene for udviklingshæmmede beboere. Det blev til udsendelsen, Er du åndssvag, som TV-2 førte frem under megen reklamebulder. Tv-stationen var stolt af deres præstation. Arbejdet med stærkt udviklingshæmmede er til tider meget belastende for personalet. Det synes ikke svært at finde sekvenser i dyngen af råfilm, som kunne hænge nogle plejere ud som umenneskelige. Det skete da også. Filmen blev skåret til på den mest nederdrægtige facon, og den var hjemme. Efterfølgende lagde tv-journalisterne pres på myndighederne, så det involverede plejepersonale blev fyret. Også et par af de udviklingshæmmede fik så grimme billeder på skærmen, at de i lang tid ikke kan vise sig uden for en dør. Det er ikke mindst beskæmmende, at politikerne over en kant springer på vognen. Politikmagerne er rædde for nyhedsmagerne på billedskærmen. Glem ikke DR’s indledende kødkampagne! Den sendte forbrugerminister Lars Barfoed ned af taburetten. Det hjalp ikke, at han lå på knæ og bad om nåde. For øvrigt var det ved den lejlighed, at en repræsentant for den journalistiske ledelse på TV Avisen rundsendte en mail til medarbejderne, der var formet som en hyldest til det udførte arbejde. Fyringen af Lars Barfoed blev fremstillet som en triumf for journalistikken. Provokatør-journalistik og journalistik under falsk identitet og med skjult kamera er en usædvanlig nederdrægtig bestilling. Hvordan er det gået til, at journalisterne har fået en sådan magt? Først er det at sige. Med de intellektuelles magtovertagelse blev nyhedskaberne en del af den herskende klasse. Danmarks Radio udgør oven i købet et integreret element i statsmagten. Vedrørende de intellektuelles sociale opstigning må der henvises til bogen, Problemet med de intellektuelle. Nyhedsmagerne skubber ytringsfriheden foran sig. Vi vil ikke underkastes selvcensur, råber mediepaverne. De kunne ligeså godt hue: Vi vil ikke underkaste os etiske regler! Har de udtalt den første sætning, har de også inkluderet den næste. Navnlig tv-journalisterne føler sig hævet over samfundets almindelige normer. Dernæst er det vigtigt at have følgende sociale lovmæssighed for øje. Overklassen udgør den undersøgende klasse. Selv vil den ikke befamles. Stødretningen i sociale ransagelser og afsløringer er altid oppefra og ned. De mægtige vil ses, beundres og frygtes, men mønstres og afsløres, nej tak. Journalisterne tilhører den undersøgende klasse. De vil aldrig tolerere selv at blive visiteret. Og det behøver de heller ikke. I så måde er de ligeså urørlige som hofjunkerne i enevældens tid. Længere nede ad rangstigen bryder mennesker sig heller ikke om at blive undersøgt. Det er undertrykkende og ydmygende. Men de besidder ikke magten til at nægte. Somme tider må de endog tåle at blive udforsket under falske forudsætninger og med skjulte billedoptagelser. Men journalisterne rører ikke deres egne klassefæller. De går ikke ind på Københavns Universitet med skjult kamera og optager grimme billeder og samtaler. Undersøgelsernes stødretning er altid oppefra og ned. Gribbene angriber fra luften, dykker ubarmhjertigt ned over et svagere bytte. Næringsdrivende, plejepersonale og udviklingshæmmede må finde sig i at blive nedtrådt og udhængt. Nyhedsmagerne besidder en rystende magt. Magtmisbrug udgør den sikre konsekvens. Magt uden ansvar fører til magt uden moral. Men DR, TV-2 og BT har også vist, hvad intellektuelle kan få sig selv til.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...