EMNER

Ubekvem virkelighed

Der har været megen blæst om Trykkefrihedsselskabet på det seneste og mange grundløse påstande i omløb.

Trykkefrihedsselskabet er en ytringsfrihedsorganisation, som støtter sig til grundlovens paragraf 77. Selskabet kæmper for det frie ord og er imod mundkurvsparagrafferne, blasfemi- og racismeparagraffen. Endvidere vil Trykkefrihedsselskabet kæmpe imod ethvert forsøg fra FN eller EU, som vil indskrænke demokratiets livsnerve, ytringsfriheden, med f.eks. forbud mod religionskritik eller såkaldt hate-speech-lovgivning. 6.1. holdt Trykkefrihedsselskabet debatmøde i Dansk Forfatterforenings lokaler om temaet "svigter Trykkefrihedsselskabet ytringsfriheden?". Til mødet var inviteret chefjurist ved CEPOS Jacob Mchangama og professor ved Aarhus Universitet Frederik Stjernfelt. D'herrer rettede i det forgangne efterår en skarp kritik mod selskabets forsvar for ytringsfriheden. Beklageligvis valgte Stjernfelt at melde afbud i kølvandet på kritiske udtalelser om islams kvindesyn tilkendegivet af formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard. Det ville have været ønskværdigt, om Stjernfelt havde valgt at tage diskussionen, men det overlod han alene til Mchangama. Hedegaards svar på tiltale og tale til debatmødet er gengivet ordret på Trykkefrihedsselskabets internettidsskrift Sappho.dk: http://www.sappho.dk/tale-ved-trykkefrihedsselskabets-diskussionsmode-i-dansk-forfatterforening-den-6-januar-2010.htm. Det, der ærgrer mig som bestyrelsesmedlem er såmænd ikke kritikken af Trykkefrihedsselskabet. Konstruktiv kritik imødekommes gerne. Det, der vækker min undren, er, at diverse journalister, indflydelsesrige meningsdannere og avisbloggere bruger så meget energi på at "bekæmpe" Trykkefrihedsselskabet og stemple os som højrekulturalister samt forsøg på at hæfte andre lidet flatterende stigmatiseringsetiketter på selskabet. Når vi stabler arrangementer på benene som f.eks. vores ytringsfrihedskonference i 2009 med bl.a. den syrisk-amerikanske psykiater Wafa Sultan og den hollandske politiker Geert Wilders, så kan man ikke sparke sig vej frem for journalister og andet godtfolk. Men da vi samme år afholdt konference om det enorme pres på journalisters ytringsfrihed (og drab på journalister) i Putins Rusland - hvilket jeg personligt synes var meget væsentligt at få belyst - ja, så var der ikke en eneste dansk journalist til stede endsige nogen af vore kritikere, som interesserede sig for sagen. Det er tankevækkende så meget krudt, der bruges på at kritisere Trykkefrihedsselskabet i almindelighed og på at få skovlen under formanden i særdeleshed i stedet for at stå sammen og bruge kræfterne på ytringsfrihedens fjender nationalt og internationalt. Ja, ærlig talt, jeg begriber det ikke. Apropos ytringsfriheden viser en dugfrisk undersøgelse, som ugebrevet A4 offentliggjorde 11.1., at knap halvdelen af de adspurgte 654 kunstnere mener, at ytringsfriheden er truet. Kunstnerne peger samtidig på, at der er stigende selvcensur i dansk kulturliv, samt at muhammedkonflikten søsatte en vigtig debat om ytringsfrihed i Danmark. Gad vide, hvor alle disse kunstnere mener, at den største trussel mod ytringsfriheden i vor samtid kommer fra? Hvad kan man gøre for at imødegå den konstaterede selvcensur og fremme brugen af den grundlovssikrede ytringsfrihed? Civilcourage og fralæggelse af politisk korrekthed kunne vel være et skridt i den rigtige retning, selv om ytringsfrihedens fjender ikke kan lide, at man kan bruge det frie ord til blandt andet at påpege svært tabuiserede emner eller en mulig ubekvem virkelighed.

Forsiden


Breaking
Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem
Luk