Ubrugelig lov om tv-overvågning

Den store vækst i tv-overvågning og usikkerhed om reglerne på området fører nu til, at Datatilsynet opfordrer til en afklaring af, hvordan lovgivningen skal anvendes.

- Det nuværende lovgrundlag er meget komplekst, fordi der er to love, der spiller sammen. Og vi er usikre på, hvordan de spiller sammen, forklarer direktøren for Datatilsynet Janni Christoffersen. Trods den usikre lovgivning har danskernes holdning til tv-overvågning ændret sig fra skræk til skuldertræk siden 1980erne, hvor et forslag om overvågning af gågaden i Hobro skabte furore. Den ene lov handlede oprindeligt udelukkende om privates adgang til at tv-overvåge. Ifølge den er det som udgangspunkt forbudt at overvåge bortset fra nogle få undtagelser. Den anden lov, som Janni Christoffersen henviser til, er persondataloven, der blandt andet handler om elektronisk behandling af følsomme personoplysninger. Det er der tale om, når overvågningen bliver optaget og gemt - ikke mindst med de sidste nye digitale teknikker, og det kræver en tilladelse fra Datatilsynet. Den nyligt indgåede aftale mellem de butiksansattes fagforening HK/Handel og deres arbejdsgivere om fælles retningslinier for tv-overvågning er også et udslag af, at lovgivningen ikke er tilstrækkelig. Af HK/Handels hjemmeside fremgår det, at "aftalen supplerer den gældende lovgivning", og at "HK/Handel fortsat vil arbejde for, at selve lovgivningen for tv-overvågning præciseres og strammes". På en række områder er der nemlig ikke præcise retningslinier i lovgivningen. Det gælder blandt andet for opbevaring og brug af materialet, overdragning til tredjepart - der kan være et vagtselskab eller politiet - og lovgivningen giver heller ikke klarhed over, om der skal indhentes tilladelse til at tv-overvåge. Især det sidste punkt har optaget juristerne i Datatilsynet. Med loven om tv-overvågning i hånden kan enhver nemlig lave overvågning indenfor de undtagelser som loven giver, men ifølge persondataloven skal man have Datatilsynets tilladelse til at registrere følsomme personoplysninger elektronisk. Datatilsynet fortolker det sådan, at offentlige myndigheder har pligt til at ansøge om at etablere tv-overvågning, mens private indtil videre kan gøre det, selvom der i begge tilfælde er tale om systematisk lagring af oplysninger. - Der er et behov for at se på reguleringen, siger Janni Christoffersen.