Tyverier

Ubudne julegæster

} FREDERIKSHAVN: Anmeldelser af indbrud i juledagene begyndte 1. juledag og i går at dukke op i politiets døgnrapporter. I en villa på Ørnevej var knust en rude, og i en lejlighed i Søndergade blev to vinduer smadret. I et hus i Asylgade var et vindue brudt op. Det samme var tilfældet i en villa på Kong Christian's Allé og i Color Line's terminal på Færgehavnsvej meldtes en rude i indgangspartiet smadret, men intet stjålet. Et indbrud i en villa på Birkedalsvej i Elling blev ved forsøget. Her havde et koben været i anvendelse ved et vindue ud mod baghaven. Politiet havde i går ikke modtaget endelige fortegnelse over stjålne effekter ved alle indbrud. Men ved et par af villa-indbruddene var der tilsyneladende slet ikke stjålet noget.