UCN-lærere snupper måske førsteprisen igen

Sidste år vandt Marie Rytter Møller førsteprisen. Hun har været med til at bedømme dette års bachelorprojekter, og er begejstret for kvaliteten.
1. november 2016 07:46

Heidi Højen Andersen og Agnethe Sehested Olsen, begge nyuddannede lærere fra Aalborg, er udtaget til den endelig dyst om, hvem der kan pryde sig med titlen som årets bedste bachelor fra læreruddannelserne i heleD anmark.

Det er de tre bedste bachelorprojekter, der får tildelt priser.

Og to af de tre kommer fra elever,d er er uddannet fra UCN, som har en vis tradition for at sende elever helt til tops.

Således er det tredje år i træk, at lærere fra UCN, står i en position til at vinde førsteprisen.

Men under alle omstændigheder bliver begge Aalborg-lærere tildelt en pris.

Heidi Højen Andersen får prisen for sit projekt "Selvregulering, læringsstrategi og it", hvor hun ser på, hvordan man kan arbejde med digitale værktøjer i undervisningen og samtidig undgå, at eleverne flygter ud på de sociale medier, hvis de oplever, at undervisningen er kedelig.

Den anden prisvinder Agnethe Sehested Olsen undersøger i sit projekt "Unges motivation i udskolingen - forbedring af elevernes skriftsproglige kompetencer i danskfaget", hvad der skal til for at fremme eleverne skriftsproglige kompetencer, især hos drengene der ofte halter efter pigerne på det område.

Priserne uddeles af Lærerprofession.dk, som fagbladet Folkeskolen og de danske professionshøjskoler står bag.

Sidste år vandt Marie Rytter Møller førsteprisen. Året før var det Stinne Roed Sørensen - begge fra UCN i Aalborg.

Marie Rytter Møller har været med til at bedømme dette års bachelorprojekter, og hun er begejstret for kvaliteten.

- Projekterne er en guldgrube for en ny lærer. De fleste indeholder både personlige betragtninger og professionelle tilgange til emnet. Det gør dem på en gang vedkommende og relevante, når man selv beskæftiger sig med undervisning, fortæller Marie Rytter Møller.

I dag er Heidi Højen Andersen lærer på Aabybro Efterskole, mens Agnethe Sehested Olsen underviser på Hjørring Private Realskole.

De to lærere dyster nu mod hinanden og en nyuddannet lærer fra UC Lillebælt om førsteprisen.

Hvem der vinder afgøres fredag 11. november ved den endelige prisuddeling i København.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...