EMNER

Ud at køre med Mary

En dobbeltcykel med hjælpemotor giver vind i håret og masser af god snak – NORDJYSKE Medier tog med på tur

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mary Pedersen kommer fire gange ugentligt i Fristedet i Frederikshavn, hvor hun deltager i et hav af aktiviteter. For et halvt år siden fik Fristedet en dobbeltcykel, som er blevet voldsomt populær. Journalisten her netop modtaget de tekniske fakta, og så er det ellers af sted.

Mary Pedersen fra Frederikshavn går væk fra sin rollator og sætter sig forsigtigt på dobbeltcyklens bløde sæde. Cykelhjelmen spændes fast, og det er tydeligt, at Mary egentlig hellere vil være foruden den hjelm. – Jeg synes, den er lidt grim, siger hun med et smil, men reglerne er man jo nødt til at følge. Imens prøver journalisten at finde ud af de tekniske finesser. Lad mig se: På knappen dér tændes strømmen til hjælpemotoren, gashåndtaget sidder, hvor det skal, der er både fod- og håndbremse, bakspejlet skal lige justeres, og så er det vist tid til take off. Fristedet ligger i Frederikshavn og er et dagtilbud til hjemmeboende demente samt andre, der tilhører gruppen af svage ældre. Den skal bookes Mary Pedersen på 75 år er bestemt ikke dement, men hun har rygelunger og døjer med en dårlig ryg. Fire gange om ugen besøger hun Fristedet, og hun er en af de brugere, der flere gange har været ude at prøve dobbeltcyklen, der er blevet så populær, at man nærmest er nødt til at booke den i god tid for at være sikker på at få en tur. Det er tilsyneladende ikke altid, at man behøver at investere i dyre sansehaver eller tage på lange udflugter i bus for at få en god oplevelse, og NORDJYSKE Medier satte sig for at finde ud af, hvorfor cyklen er så stor en succes. Solen skinner, Mary Pedersen vil gerne en tur til Palmestranden, og vi har ikke mere end lige sagt farvel til Fristedet, og vendt skuden mod nord ude på Barfredsvej, før en del af succesen går op for mig. God, personlig snak På en dobbeltcykel sidder man ved siden af hinanden, hvilket er meget vigtigt, når der skal samtales om stort og småt, og når turens oplevelser skal kommenteres. Turen foregår på den måde, at der altid er en ansat med, og så er der ellers frit valg, om man vil bruge pedalerne, eller om strømmen skal sættes til. Hjemmehjælper Hanne Petersen fortæller, at brugerne nyder, at de på en cykeltur har de ansatte "helt for sig selv", og at der på den måde er mulighed for at få en god, personlig snak. Mens vi kører ud ad Gammel Skagensvej står det hurtigt klart, at den elektriske hjælpemotor er en genial indretning. Der er strøm nok til 20 kilometer, topfarten er cirka 12 km/t, og på den lange tur sammen med Mary Pedersen brugte jeg kun pedalerne, når jeg skulle bremse. Der er grønt, og vi kører nu på den stærkt trafikerede Skagensvej, mens en række bilister holder for rødt. Lidt stressede Nogle ser lidt stressede ud, men humøret vender hurtigt, da vores Harley-Davidson på fire hjul summer lydløst ud i krydset, og Mary vinker ud til folket som en anden Dronning Margrethe. Eftersom cyklen er dansk produceret er den et nærmest ukendt syn i mange lande, og derfor får Mary mange smil med på vejen af turisterne, men også fra lokale beboere. – Det er bare så dejligt, det her. Det er skønt at mærke vinden ansigtet, siger Mary og holder håndfladerne på kinderne, mens vi suser ned ad bakken. Vi når Palmestranden, og farten sænkes, mens duften fra saltvandet når næsen. For et øjeblik siden mærkede vi duften fra en busk med roser, og sådan kan en tur i en dobbeltcykel hurtigt blive til et bombardement i en sansehave. En færge glider ud En færge glider ud fra havnen, og Mary fortæller, at hun har en søn, der bor i Norge, og at hun derfor har været ude at sejle mange gange. – Ikke sådan at forstå, at jeg er meget berejst. Men jeg har da været på Ibiza og i Rom. Mary Pedersen har boet alene de seneste syv år, og Fristedet er blevet hendes andet hjem. Her deltager hun i et hav af aktiviteter, tager med på udflugter, og fire gange om ugen spiser hun også middag i Fristedet. Men klokken 13 tager hun hjem igen, for Mary holder også af at være i hjemlige omgivelser. Vi tager det lange træk ind ad Kragholmen, passerer Nordre Skanse, og om et øjeblik har vi Krudttårnet i sigte. Mary sidder solidt og sikkert med sine blomstrede træsko, og trods rygelunger og dårlig ryg opleves der her en følelse af total frihed til at bevæge sig hvorhen, det skal være. Vi passerer banegården og Frederikshavn Kirke – hjælpemotoren summer som en dansk sommer. Pengene værd Mary fortæller, at hun for mange år siden var ude at tjene på en gård, men at hun også arbejdede i 10 år på Oxford i Hjørring. På grund af dårligt helbred måtte Mary stoppe på arbejdsmarkedet som 55-årig. Mens vi passerer centrum, kommer det frem, at Mary Pedersen er et bymenneske, og at hun er glad for at bo i sin lejlighed tæt på gågaden. I løbet af ingen tid, kan hun via sin rollator være nede i byen, hvor hun har det herligt blandt butikkerne og det konstante mylder af mennesker. Vi smutter op ad Vestergade, og som en anden dronningekaret ankommer vi igen til Fristedet med sol i håret og strøm under sædet. Dobbeltcyklen er betalt af Velfærdsministeriet samt af en række lokale sponsorer. Prisen er 44.000 kroner, og jeg skulle hilse at sige fra dem i Fristedet, at den er alle pengene værd.