Ud at se... eller?

Aalborg 22. september 2011 06:00

DSB: At rejse med tog er behageligt - ikke mindst de nye italienske tog. Dog kører disse tog kun til Aarhus - rejsetid = to en halv time. Det er da fantastisk. Der er blot dette irritationsmoment, at der skal skiftes tog i Aarhus - ventetid ca. 20 minutter. Irriterende er det også, at passageren så skal indløse en ny pladsbillet - altså til 30 kr. for at få lov til at have en god plads - eksempelvis i en stillekupe. 30 kr. er ingenting, men alligevel. Hvad tænker DSB dog på - betale ekstra for at køre med et gammelt udslidt tog uden nogen form for service ombord! Det nye tiltag må blive til benefit for Aalborg Lufthavn, absolut ikke for DSB. Aalborg Lufthavn vil få endnu større passagertal og DSB miste kunder, såfremt DSB ikke ændrer procedurer. Skidt for CO2-udslippet og fremtiden - og dermed for vore børn og børnebørn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...