Skolevæsen

Ud i sejlende genbrug

Eleverne på Bjerget Efterskoles adventurehold har søsat et sejlende genbrugsprojekt - 16 hjemmelavede kajakker, der sejler som en drøm

Jo, den holder sig flydende - og balancen er i orden. En efter en fik eleverne fra Bjerget efterskole vand under de hjemmebyggede kajakker. Den første tur var i havnen i Amtoft.  Foto: Jens Fogh-Andersen
Jo, den holder sig flydende - og balancen er i orden. En efter en fik eleverne fra Bjerget efterskole vand under de hjemmebyggede kajakker. Den første tur var i havnen i Amtoft. Foto: Jens Fogh-Andersen

BJERGET: Så længe vandtemperaturen i fjorden holder sig over 14 grader, skal der sejles i kajak. Bliver vandet koldere, skal der findes andre muligheder for at få vand under de hjemmebyggede kajakker, som eleverne på Bjerget Efterskoles adventurehold netop har sat i søen.

Kajakkerne er helt igennem et genbrugsprojekt. Træskelettet er fremstillet af genbrugstræ betrukket med kraftigt plastmateriale, som senest har været brugt til indpakning af dele til vindmøller. Brugen af genbrugsmaterialer har ingen betydning for kajakkernes anvendelighed. Ved den første testsejlads holdt projektet sig fint flydende, og alle kajakker var tætte.

- Hver kajak har kostet rundt regnet 350 kroner. Det må siges af være billigt, fortæller forstander Steffen Krøyer, idemanden til projektet, som ud over at give eleverne mulighed for at komme på vandet, også tilgodeser andre formål.

- Der er noget kulturhistorie i det. Kajakken er et traditionelt grønlandsk fartøj, konstruktionen viser, hvor simpelt man kan lave et relativt avanceret fartøj, arbejdet med at bygge dem var dels et håndværksprojekt, dels en god anledning for eleverne til at samarbejde - og så gør det heller ikke noget, at de kan se, at man sagtens kan få en masse oplevelser ud af noget, man selv har lavet for ganske få midler, siger Steffen Krøyer.

I øjeblikket er der 51 elever på Bjerget Efterskole, 16 af dem går på skolens adventurehold, hvor friluftsliv og udendørs aktiviteter er i fokus.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden