Ud med usunde pommes fritter

Frugt i stedet for pommes frites i Dronninglund Fodbold

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

DRONNINGLUND:”Ud med pommes fritterne - frugt er godt”.

Det var temaet for et arrangement i Dronninglund Fodbold.
Her blev afviklet DBU’s nyeste aktivitet ”Kom ud af Pomfritten - brug bolden”. En aktivitet hvor piger og drenge mellem seks og ti år fra byens SFO’er (skolefritidsordningen) og fritidshjem var indbudt.

Dronninglund Fodbold havde inviteret byens SFO’er ud på Dronninglund stadion for at deltage i et legeunivers, hvor børnene skulle ud på 11 hemmelige missioner for at redde frugter og grøntsager fra den farlige Grev Mug. Det skete gennem en række aktiviteter, som tog udgangspunkt i kropslige kompetencer, herunder motoriske egenskaber, idrætslige kompetencer og sociale kompetencer efter princippet læring gennem leg. Dermed blev der sat fokus på sundhed, leg, fodbold og kammeratskab.

Selv om vejret ikke helt var med Dronninglund Fodbold, var det 100 glade piger og drenge, der deltog i arrangementet, der varede knap to timer.
- Selvfølgelig spiller vejret en rolle, siger bestyrelsesmedlem fra Dronninglund Fodbold, Birgitte Axen, men heldigvis startede arrangementet i tørvejr, og børnene var spændte og forventningsfulde.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.