EMNER

Ud over kant

EU:Det nye regeringsgrundlag, fremsat af Radikale, S og SF, indeholder meget skønskrift og ikke meget konkret. Men på side 6 står der dog, at vi skal have folkeafstemning om to af de fire forbehold. Det gælder forholdene for de retlige og indre anliggende samt forsvarsforholdet. Godt nok har der lige været en lang og sej valgkamp, men havde man bare fra den nye regerings side fulgt lidt med i, hvad der sker uden for Danmark, så ville man have opdaget, at EU-toget er kørt over halvvejen ud over klippeafgrunden. Eneste grund til, at den endnu ikke er tippet ud over kanten og faldet i kløften er, at Angela Merkel, sidder bagest i toget med pengesækken på ryggen. I det øjeblik hun vælger at springe af toget, så styrter EU-toget i kløften og smadres til atomer. Er det virkelig en køretur, som den nye regering ønsker sig længere frem i toget på? Kommer afstemningen, før EU kollapser, ser vi frem til det med sindsro. Ved flere afstemninger har befolkningen vist sig at være klogere end flertallet af politikerne i den sag, det er jeg også overbevist om, at de vil være ved den lejlighed og pege tommelfingeren nedad.