Ud til folket - frem for ind på museerne
Tirsdag-onsdag ligger ”Venøsund” ved Havnetorvet
Opdateret kl. 09:29
DOVERODDE: Søndag fik Thisted Kommune første gang besøg af ”Venøsund” - Limfjordsmuseernes Samvirkes sejlende museum, der i sommer skal ud til folket i limfjordslandet frem for, at folk altid skal ind på museerne. Det er et eksperiment, Kulturstyrelsen har støttet, og derfor foretages der undervejs også en brugerundersøgelse.
Det fortalte etnograf Mie Buus fra museet, da den gamle Furfærge søndag lå i Doverodde Havn, og hvor hun havde assistance af museets praktikant, Gert Andersen - uddannet i statskundskab i Danmark og i filminstruktion i Skotland med barndom og ungdom i Thisted, som står for brugerundersøgelsen.
Tirsdag og onsdag ligger færgen så i Thisted Havn, nærmere bestemt ved Havnetorvet neden for Café Salto.
Her bliver der mulighed for at gå ombord i færgen, der er Danmarks ældste af de stadigt aktive, bygget som den er 1931 på Laursens Skibsværft i Struer til Furoverfarten, hvor den dengang kunne fragte syv personbiler ad gangen. 1956 blev den så købt af en gruppe driftige landmænd på Venø, hvor den afløste den gamle rofærge, og nu sikrede, at øen kunne få fast busforbindelse.
Det, museerne bringer ud til folket, handler om aktiviteter på vandet med særligt fokus på roning, kajakroning, træskibe, sejlskibe og surfing, og i Thisted bliver der lejlighed til at kigge nærmere på dykning og surfing.
Det er de enkelte museer, hvis personale stiller op i byerne undervejs.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.