Ud­tryk for fri­hed

DR’s brug af den tørklædeindhyllede Asmaa Abdol-Ha­mid som studievært på DR2 har skabt en vold­som debat.

Jeg tviv­ler ikke på, at de po­si­ti­ve kræf­ter, som del­ta­ger i de­bat­ten, vir­ke­lig er be­kym­re­de for dan­ske kvin­ders er­hver­ve­de fri­hed. Den skal der na­tur­lig­vis vær­nes om så­vel som om de øv­ri­ge fri­heds­ret­tig­he­der, vi har fået over­dra­get fra den for­ri­ge ge­ne­ra­tion. Når jeg læ­ser nog­le af ind­læg­ge­ne, bli­ver jeg dog slå­et af for­und­ring over den ag­gres­sion, som de bæ­rer præg af - mod Asmaa, mod mus­li­mer el­ler mod re­li­giø­se men­ne­sker ge­ne­relt - hvis de vel at mær­ke til­læg­ger de­res hel­li­ge skrif­ter stør­re sand­heds­vær­di end DSB’s kø­re­plan. Hvad en rød klud si­ges at be­vir­ke på en tyr, sy­nes et hvidt tør­klæ­de at be­vir­ke på nog­le af bi­drag­yder­ne. Hvor vil­le jeg dog ger­ne, at den sam­me ener­gi blev brugt på at mod­si­ge og pro­tes­te­re over ind­slag i dan­ske me­di­er, der ef­ter min me­ning vir­ke­lig er en trus­sel mod kvin­ders fri­hed. Tag f.eks. de rap-teks­ter, som P3 i ren gangsterromantik pum­per ud i æte­ren, og som ud­tryk­ker en kvin­de­for­agt, som nok så man­ge ge­vand­ter ikke kan gøre. El­ler de mu­sik­vi­deo­er, som DR1 sprøj­ter ind i dan­ske hjem om ef­ter­mid­da­gen, og som frem­stil­ler pi­ger som lu­de­re. Vi le­ver i en tid, hvor machoen præ­sen­te­res som en helt, og lu­de­ren ser­ve­res for børn og unge som et idol, hvor fat­ti­ge pi­ger og kvin­der sæl­ges som le­ge­tøj, og hvor det at hyl­de tæk­ke­lig på­klæd­ning i det of­fent­li­ge rum an­ses for sus­pekt. Und­skyld mig – men er det ud­tryk for fri­hed?