Børnesygdomme

Udbrud af mæslinger har ramt Danmark

Er du ikke vaccineret, risikerer du at blive smittet, og det er ikke ufarligt

Det er ikke ufarligt at blive smittet med mæslinger. Foto: Colourbox
Det er ikke ufarligt at blive smittet med mæslinger. Foto: Colourbox

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:19

DANMARK: Flere steder i verden er der lige nu en epidemi af mæslinger, og også i Danmark smittes flere med den smitsomme sygdom.

- Mæslinger er en af de mest smitsomme virus, der findes. Det kan føre til lungebetændelse eller mellemørebetændelse. I værste fald kan det føre til hjernebetændelse, som man kan dø af, siger Peter Henrik Andersen, afdelingslæge ved Statens Serum Institut til Ekstra Bladet.

Tre danskere vendte i februar hjem fra Filippinerne med mæslinger, og virus spreder sig hurtigt.

- Man skal blot sidde i en bus, venteværelse eller på restaurant med en, der har mæslinger, så er man smittet, siger Peter Henrik Andersen.

Den 16. april var fem børn samt syv voksne diagnosticeret med mæslinger. I 2012 var tallet to.

Cirka 90 procent af danskerne er vaccineret mod mæslinger, men ifølge Peter Henrik Andersen bør det tal være 95 procent, hvis man skal den farlige virus til livs.

Der findes ingen behandling mod mæslinger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden