Skolevæsen

Udbygning af skoler fortsætter

Forsat store arbejder på skolerne

HJØRRING:Den store udbygning og renovering af folkeskoler i Hjørring Kommune fortsætter i årene fremover. Der er på Muldbjergskolen i 2004 afsat 6,4 mio. kr. til udbygning, mens Holmegårdskolens udbygning er færdiggjort i år for en samlet pris på 32,1 mio. kr. På Højene Skole er udbygningen også afsluttet i år til et samlet beløb på 10,5 mio. kr., mens Lundergaardskolen står for tur i 2004 og 2005. Her er der i alt afsat 9,5 mio. kr. til byggeri. Nyt fysiklokale I Tårs er etape et af skolens udbygning færdig i år med en samlet udgift på 16,9 mio. kr.. Der er desuden sat 6,5 mio. kr. af til forbedringer af Tårs Skole i årene 2005 og 2006. På Vrejlev-Hæstrup Skole i Poulstrup er der sat 5,5 mio. kr. af i år til anden etape af skolens udbugning og indretning af et nyt fysiklokale. Byggeriet i Poulstrup forventes færdigt til sommerferien næste år. Også Bjergby-Mygdal Skole bygges der til. I alt ti mio. kr. er til rådighed i år og næste år, mens en udbygning af Ungdomsskolen er budgetteret til at koste 6,6 mio. kr. i 2006.