Byggeri

Udbygning af Spiren sendes ud i licitation

HJØRRING:En byggeopgave på 2,1 millioner kroner er sendt ud i licitation. Børnehaven Spiren skal udbygges, og børne- og undervisningsudvalget har nu godkendt et dispositionsforslag udarbejdet af forvaltningen, som interessereden nu kan byde på. Arbejdet omfatter en tilbygning på 165 kvadratmeter, som skal gøre det muligt at have 55 børn i børnehaven i stedet for som nu 40. Der vil blive plads til en ekstra børnehavegruppe og nye mødelokaler og lokaler til personalet. Samtidig skal der laves nyt køkkken i de eksisterende bygninger. Byggeriet forventes påbegyndt til august, og til nytår skulle bygningerne gerne stå klar til at tage imod børnene.