Tyverier

Udbytte: To fladskærme

To indbrud i landlige omgivelser

I perioden mellem 2. november kl. 19 og 6. november kl. 11.30 har der været indbrud i et fritidshus på Blåbærstien ved Melholt. Tyvene skaffede sig adgang ved at bryde et vindue op og stjal to fladskærme. I omtrent samme periode, fra 1. november kl. 15 til 6. november kl. 11 har der også været indbrud i en ubeboet landejendom på Ravnholtvej ved Agersted. Her er det uvist om gerningsmændene har taget noget med sig.