Uddannelse bør være fradragsberettiget

Det er godt, at virksomheder kan fratrække udgifter til deres ansattes uddannelse. Men hvorfor har jeg som privatperson ikke de samme muligheder?

Jeppe Lisdorf

Jeppe Lisdorf

Min situation er som et stigende antal danskeres for tiden præget af arbejdsløshed. Finanskrisen har trukket tæppet væk under markedet for freelancejournalister, og da det var der, jeg tjente til dagen og vejen, har jeg måttet sadle om. Jeg har derfor valgt at læse HD på Aalborg Universitet. Det er først og fremmest, fordi jeg synes, området er interessant. Dernæst er det, fordi jeg ønsker at opgradere mine kvalifikationer. Da jeg meldte mig til uddannelsen, var jeg klar over, at jeg selv skulle betale den. De glade dage fra min første universitetstid, hvor jeg bare skulle bekymre mig om at bestå eksaminer og udmærke mig inden for mit fag, var for længst overståede. Virkeligheden er en helt anden, når man kommer ud på den anden side. Når jeg læser HD, skal jeg selv betale for det hele. Heldigvis er det ikke urimeligt dyrt at læse HD. Men de 15-20.000 kr., det årligt koster for uddannelsen og de bøger, der skal købes, er nu også en sjat penge at skulle finde på kistebunden. Især hvis man er arbejdsløs! Størstedelen af dem, jeg læser HD sammen med, får uddannelsen betalt af deres arbejdsgiver. Det er selvfølgelig godt for dem, og det kan jeg ikke se noget negativt i. Uddannelse støtter kun samfundet, og det skal vi have mere af. For deres arbejdsgiver er det en relativt overskuelig udgift. Både fordi deres omsætning er af en helt anden karakter end min, men også fordi udgifterne til uddannelsen er fradragsberettiget. Vi er nogle få privatpersoner, der bruger vores egne penge på at tage uddannelsen, og for os er der ingen hjælp at hente. Jeg står lige nu som arbejdsløs og har ikke nogen nævneværdig indkomst. Alligevel vælger jeg at bruge de penge, jeg har, på at uddanne mig. Så det mindste, jeg kunne have håbet på, ville være lidt støtte fra staten i form af fradrag. Men der er intet at komme efter. Dette er jo stik imod de visioner, vi år efter år, regering efter regering, har hørt. Er vi ikke et land, der har brug for uddannelse? Er det ikke uddannelse, vi skal satse på for at kunne begå os på fremtidens markeder? Det er det, vi har fået ørerne tudet fulde med, men det er ikke til at se resultaterne. Uddannelse skal ikke kun komme på arbejdsgivernes initiativer. Der bør også være de samme muligheder for den enkelte. Og jeg kan ikke se noget argument for, at man unødigt skal straffe de mennesker, der vælger at investere i en uddannelse. Når man har den beskatning, man har i dag, hvor kun firmaer kan trække udgifter til uddannelse fra, så favoriserer man arbejdsgiverne frem for privatpersoner. Hvis Danmark skal være en nation, der skal udmærke sig ved sit høje uddannelsesniveau og sin iværksætterånd, bliver vi nødt til at få ændret det, så der i det mindste bliver de samme muligheder for privatpersoner. JEPPE LISDORF er førstegenerationsindvandrer fra Esbjerg, der som freelancejournalist med base i Aalborg har hele verden som sin arbejdsplads.

Forsiden