Lokalpolitik

Uddannelse forsvinder fra Ranum

Det er definitivt slut med pædagoguddannelse i Vesthimmerland.

Pædagogudannelsen i Ranum står ikke til at redde. Det måtte et flertal i regionsrådet tirsdag erkende. Arkivfoto

Pædagogudannelsen i Ranum står ikke til at redde. Det måtte et flertal i regionsrådet tirsdag erkende. Arkivfoto

Trods opfordring om en redningsaktion i allersidste øjeblik erkendte et flertal i det nordjyske regionsråd tirsdag med beklagelse, at pædagoguddannelsen i Ranum ikke længere står til at redde. Redningsforsøget blev anført af den radikale Ninni Lodahl Gjessing (R) og Kirsten Moesgaard (K). - Det vil være meget uheldigt at nedlægge seminariet i Ranum. Lad os dog forsøge, om ikke det kan lade sig gøre at redde det. Vi befinder os i en tid, hvor vindene vender og flere vil tage mere sikre uddannelser, blandt dem pædagoguddannelsen, opfordrede Kirsten Moesgaard. Høringssvar Hun blev støttet af Ninni Lodahl Gjessing, der selv kommer fra Ranum-egnen. - Jeg vil opfordre til, at vi kommer med et høringssvar, hvor vi fastholder seminariets eksistens. Vi bør være med til at sikre gode uddannelsesmuligheder også i yderområderne. Også Dansk Folkeparti var parat til at kæmpe for seminariet. Det nordjyske regionsråd skulle give et høringssvar til VIA University College i Viborg, som pædagogseminariet i Ranum hører under. Kendsgerningen er, at antallet af studerende de seneste 10 år er styrtdykket fra 116 til færre end 30. De seneste to år har der ikke væreret ansøgere nok til at oprette nye hold.