Uddannelse hænger i en tynd tråd

Efter planen skulle Aalborg Universitet begynde at uddanne socialrådgiverne på Thy UddannelsesCenter til august eller september.

Lederen af uddannelsescentret Sanne Bach vurderer chancerne som fifty-fifty for at uddannelsen bliver en realitet. Arbejdet med at få uddannelsen op at stå er rendt ind i økonomiske vilkår, som kan trække tæppet væk under uddannelsen. Sanne Bach fortæller, at der bliver et mindre tilskud til hver studerende. Derfor forsøger Aalborg Universitet at arbejde sammen med CVU MidtVest om en helt ny måde at strikke uddannelsen sammen på, men det er også løbet ind i økonomiske problemer. - Til denne uddannelse skal der søges forsøgsmidler fra regionerne, og i dette tilfælde fra Region Midtjylland og Region Nordjylland, fortæller Sanne Bach.