Uddannelse og livslang kompetanceløft er vejen frem

ROLLEMODEL:En kommentar til artiklen i NORDJYSKE mandag, hvor Tina Nedergaard lover guld og grønne skove. Brønderslev-Dronninglund Kommune skal være rollemodel for hele landet. Det er da dejligt, at vi kan være det på nogle områder. Venstre-kvinden Tina Nedergaard har udtalt til en Venstre-havemøde i Hellum, at Venstre sætter specielt fokus på problemerne, og at Brønderslev-Dronninglund kommune er én af de 10 kommuner, hvor målet er at få alle unge i uddannelse. Når der er op til 25 procent af alle unge, der ingen uddannelse får, skal der sættes ind, hvilket vores side af bordet har kæmpet for i mange år. Det glæder mig virkeligt meget, at Venstre nu har indset, at vejen for de unge - ja for alle - til en fornuftig fremtid og selvforsørgelse er uddannelse og livslang kompetenceløft. Nu bliver det så spændende at se om der kommer penge med til opgaven med at få opgaven løst og vil man være med til at bruge de udannelsesinstitutioner og muligheder der er bedst i forhold til den enkelte unge. Det er jo helt sikkert, at det ikke er alle, der er lige stærke rent bogligt. Produktionsskolerne bør bruges meget mere målrettet og få lov til at udnytte det, de er bedst til og på samme måde skal det være, hvor det er andre uddannelsessteder der er bedst for den enkelte unge. Derfor er det godt at UU- vejledningen politisk er under beskæftigelsesudvalget, for på den måde vil der være mere fokus på uddannelse og erhverv. Denne regering med sin støtte i Dansk Folkeparti er jo ikke ligefrem berømte for at ville bruge penge, men tvært imod meget berømte for at samle til sig og lade statskassen bugne. De kommunale økonomier er et godt eksempel herpå.